Mål og værdier
IF Fjordens mål og værdier
I.F. Fjorden er en flerstrenget klub, der ønsker at skabe nogle gode rammer for at dyrke breddeidræt og samtidig styrke det sociale fællesskab i klubben.
Vi har følgende tilbud: badminton, fodbold, håndbold, gymnastik, tennis, senioridræt, herunder petanque og stavgang.
Sommer aktiviteterne foregår på Dalbyover Stadion og på tennisbanerne ved Ommersysselhallen og ved petanquebanerne i Øster Tørslev. Om vinteren holder klubben til i Ommersysselhallen i Øster Tørslev.
Inden for følgende områder har klubben udarbejdet nogle værdier der skal arbejdes hen imod.
Samarbejde med naboklubber
I den udstrækning der er behov for at samarbejde med andre klubber, er det vigtigt at der er repræsentanter fra de alle implicerede klubber omkring holdet/afdelingen. Det er vigtigt med meget information, så alle ved hvad der sker omkring holdet/afdelingen så misforståelser og fejlbestemmelser undgås. Ligeledes skal samarbejdet foregå i respekt for alle såvel spillere, forældre, ledere og klubber.
Økonomi.
En fælles kasserer varetager klubbens økonomi
Hver afdeling er økonomisk ansvarlig for afdelingens budget/regnskab.
Hovedbestyrelsen godkender afdelingernes budget
Kontingentsatser godkendes af hovedbestyrelsen
Klubbens sponsorudvalg varetager klubbens sponsoreringer og alle kontakter til sponsorer foregår via sponsorudvalget
Forventninger til trænere og ledere
Behandl børnene med respekt
Tal pænt til hinanden
Hør efter hvad der bliver sagt og lyt til hinanden
Vær med til at skabe tryggere rammer for børnene
Ved uenighed om dommerkendelser – tænk på din rollemodel og opfør dig ordentligt også overfor andre hold og trænere
Opfordring til social fællesskab, eks. samkørsel til kampe.
Forventninger til forældre
Det er træneren/holdlederen, der bestemmer reglerne. Vi opfordrer til deltagelse i eventuelle arrangementer, for at støtte både klubben og dit barn.
Forventninger til børnene
Behandl hinanden pænt
Vis respekt for IFF lokaler og materialer
Det er træneren/holdlederen der bestemmer reglerne.
Arrangementer
Målet med arrangementer i IF Fjorden er at skabe en social oplevelse for medlemmerne gerne med mulighed for dialog på tværs af afdelingerne, og derved styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen i klubben.
Det er vigtigt med sportslige arrangementer som stævner og opvisninger, der kan vise klubbens ansigt udad til og give vores medlemmer oplevelsen af at vise sit værd og kæmpe som hold og klub.
Udvalg
I.F Fjorden ser det som en styrke for foreningen at have de mange udvalg/afdelinger, der har ansvaret for egne aktiviteter og økonomi. I.F Fjorden prioriterer decentraliseringen og hovedbestyrelsen er det forum, der samler trådene og uddelegerer eventuelle opgaver.
Alle beslutninger, der har indvirkning på hele klubben og har relation til vores samarbejde med andre klubber, forlægges hovedbestyrelsen inden offentliggørelse og ikrafttræden.
Hovedbestyrelsen 2009



